Inviter forårets første blomster ind i haven

Når vinterens kolde og mørke måneder er ved deres ende, er det oftest dér foråret, varmen, lyset og farverne er allermest savnet. Længslen efter blomsterduften, summen af liv og sol, er på sit højeste, og vi trænger her hårdest til at kickstarte et tidligt forår. Vejret kan være en ven eller fjende, og i de år hvor vi har haft frost helt ind i April, har det været svært se lys forenden af tunnellen, og da især for dem, hvis erhverv, er direkte afhængigt af naturen; landmænd og gartnere. De skulle have sået deres korn i marts, men frosten har været for hård, jorden for våd til maskinerne og en udskudt såning kan give en uforudsigelig og sværere start på dyrkningsåret. I gamle dage hvor man også har samlet føde fra skoven; urter, bær, nødder osv, har forårets komme også været en afgørende faktor for hvornår de første friske nye grønne skud piplede op af skovbunden. På dette tidspunkt har man ventet allerlængst på ny næringsrig føde ? og vitaminerne ? som den mørke vinter har været fattig på. Man har formentlig opbrugt de sidste kartofler, og den sidste kål, – levet af det resterende korn- og kødlagre, og dyrene er begyndende for magre, før de første foderenheder kan hentes på græsset. Her har man vidst at forskellige ‘tidlige’ forårsløgblomster afgav deres signal om jordtemperaturer og forårets komme. Diversiteten af blomster i skovene er noget højere end hvad mange af os kender  fra villahaver, parker og vejgrøfter, men de fleste kender  vintergækken, som en yndig lille vinterblomst, der alligevel varsler at dagene er blevet markant længere, og gengiver troen på et nyt års frugtbarhed og potentiale står for døren. Hvad der for alvor markerer at vi har nærmet os forsommeren er når skovbunden bliver dækket af et hvidt tæppe af anemoner. Åh anemoner ? dækker hele jorden li’ som sne ? åh anemoner, snart får jeg vel sommeren at se, kender de fleste fra anemonesangen. Anemoner er ligesom vintergækken en løgblomst. Hvad mange ikke ved er at de faktisk kan købes til haven, og også findes i flere forskellige sorter ? med alverdens farverige blomster. Det er en meget yndig og attraktiv blomst at have i haven, og den skaber allerede i marts-april et flor i haven, som ‘pionerblomster’ for resten af året, så du kan have farver fra marts gennem hele sommeren, og ud på efteråret ? og dermed formindske de grå måneder. Desuden kommer den igen år efter år, da løgene bliver i jorden, når planten er visnet ned. Den kræver kun lidt lugning for det grove flerårige ukrudt, og er dermed en nem vækst at pleje, men som kvitterer med megen glæde, tidligt på sæsonen. Den kan fint plukkes til buketter ? men spiselig er den ikke. Den indeholder det giftige stof anemonol ? så du må nøjes med synet og duften. Så plant dine første anemone-løg i haven, ved siden af dine roser og andre blomstrende stauder.