Energimærket er Ikke Kun til Lejligheder

Hvis man har været så heldig, at have købt sit hus for et par årtier siden, så sidder man ret godt i det. Markedsværdien af ens hus er sandsynligvis steget ganske betydeligt, og de løbende forbedringer man har lagt i hjemmet vil også hjælpe på den eventuelle salgspris. Man har også været så heldig, at slippe for mange af de hovedpiner, som ens venner og bekendte har haft, i forbindelse med deres lejemål. Det er alt i alt en god situation, at være husejer i år 2020, hvis man altså købte sit hus for mindst 10-20 år siden.

Det har da også gjort, at rigtigt mange mennesker der står i denne heldige situation, nu kaster sig ud i at profitere på deres held (eller nøje udtænkte investering, alt efter hvem man er). Det kan selvfølgeligt være svært at sige farvel til et hus, som man har boet i så længe. Der er trods alt mange minder der, og hele ens daglige rutine har huset som omdrejningspunkt. Ikke desto mindre kan der også være mange gode grunde til endelig at flytte. Måske er børnene flyttet hjemmefra, og et hus er alt for stort, til ens reelle behov. Det kan også være, at man bare trænger til nogle nye omgivelser. Uanset hvad situationen er, så kan det være et ganske udmærket tidspunkt at sælge på lige nu. Det er dog vigtigt, at man lige tjekker op på alle de nye regler, der er kommet på området, siden man selv var huskøber.

Dem der har boet i lejlighed har ofte været nødt til, at sætte sig ind i de nye regler løbende. Når man lejer sin bolig kommer man nemlig ofte til passivt at følge med i udviklingen, når det kommer til de seneste regler og love. Men som husejer har der ikke været behov for at informere dig, og det er de færreste der selv er så interesserede i tykke lovbøger, at de selv tjekker op på tingene. Det betyder at du er nødt til at lægge en indsats nu, hvis du vil være sikker på, at du overholder al den seneste lovgivning i forbindelse med salget af dit hus.

Her er energimærket et godt eksempel. Hvis du kender nogen, der har en lejlighed, så har de sikkert fortalt dig om energimærknings-ordningen. Men de har ingen grund til at vide, at den også gælder for huse. Men det gør den! Det er nemlig kun lovligt at sælge et energimærke hus ? du kan ikke bare sælge dit hus i dag, uden at det er blevet energimærket. Det var ikke nødvendigvis et krav, da du selv købte dit hus, men det er det altså i dag.

Heldigvis er det dejligt nemt at få lavet sådan et energimærke. Du kontakter ganske enkelt en byggesagkyndig med den rette baggrund, og så kan de komme ud og lave en gennemgang af dit hjems energi-effektivitet.